Students Only er Det Kgl. Biblioteks publikumsnetværk for studerende.
Kampagnens formål er at styrke kendskabet til Students Only samt øge tilmeldingen til nyhedsbrevet. Under det overordnede koncept "Kulturel kapital til studievenlige priser" eksekveres en række kreative løsninger, der fremhæver fordelene ved medlemskab og promoverer kommende arrangementer i Den Sorte Diamant.
Det visuelle udtryk er udviklet med afsæt i Den Sorte Diamants karakteristiske arkitektur og danner grundlag for et nyt logodesign. Kombinationen af billeder fra tidligere og kommende events samt en farvepalette bestående af tre stærke og genkendelige nuancer skaber et enkelt, iøjnefaldende og letgenkendeligt kampagnedesign.
Kampagnen er udrullet på sociale medier, e-mail og i fysiske formater på relevante lokationer.

Se flere projekter

Back to Top